PHQ-9 Depressionstest Komplet screeningsguide

Hvis du har hørt om PHQ-9-test men ikke er sikker på, hvad det egentlig fortæller dig, så er du kommet til det rette sted. Jeg er en psykologikommunikator og forsker, som oversætter kliniske værktøjer til hverdagssprog. Jeg diagnosticerer eller behandler ikke: Jeg deler blot videnskabeligt baserede forklaringer og universelle strategier, så du kan forstå dig selv og støtte de mennesker, du holder af. PHQ-9 er et af de mest udbredte, validerede værktøjer til screening af depressive symptomer. Lad os gå igennem, hvad det er, hvordan det fungerer, og hvordan du forstår dine resultater, roligt og klart.

Hvad er PHQ-9?

PHQ-9 (Patient Health Questionnaire-9) er et kort, selvrapporterende screeningsværktøj, der hjælper med at identificere tilstedeværelsen og sværhedsgraden af depressive symptomer i løbet af de sidste to uger. Det bruges i klinikker, forskning og nogle gange i wellness-programmer på arbejdspladser eller skoler, fordi det er hurtigt (normalt under 3 minutter) og stærkt understøttet af evidens. Den erstatter ikke en klinisk evaluering, men den giver et struktureret øjebliksbillede, der kan vejlede om de næste skridt.

Klinisk validering

PHQ-9 er blevet grundigt undersøgt. I det grundlæggende valideringsstudie (Kroenke, Spitzer & Williams, 2001) viste en score på 10 eller højere ca. 88% sensitivitet og 88% specificitet for alvorlig depressiv lidelse i primærsektoren. Efterfølgende meta-analyser har understøttet disse stærke psykometriske egenskaber på tværs af forskellige populationer. Klinikere bruger den til at overvåge symptomer over tid, fordi scorer har en tendens til at spore reelle ændringer. Ikke sponsoreret, bare ærlige resultater og meget citeret forskning. Versionens kontekst: Jeg gennemgik sidst litteraturen den 2025-10-28.

Baseret på DSM-kriterier

Hvert af de ni punkter svarer til de depressive kernesymptomer, der er beskrevet i DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders). Det betyder, at værktøjet ikke er tilfældigt; det er direkte tilpasset de symptomer, som klinikere ser efter, når de vurderer depression, såsom humørsvingninger, anhedoni (tab af interesse), ændringer i søvn og appetit, energi, koncentration, psykomotoriske ændringer, følelser af værdiløshed eller skyld og tanker om døden.

De 9 PHQ-9-spørgsmål

PHQ-9 spørger, hvor ofte du har været generet af hvert symptom i løbet af de sidste to uger, og svarene spænder fra "Slet ikke" til "Næsten hver dag". Spørgsmålene er:

1. Lille interesse eller glæde ved at gøre ting.
2. Føler sig nedtrykt, deprimeret eller håbløs.
3. Problemer med at falde i søvn eller blive ved med at sove, eller at sove for meget.
4. Føler sig træt eller har lidt energi.
5. Dårlig appetit eller overspisning.
6. At have det dårligt med sig selv, eller at man er en fiasko eller har svigtet sig selv eller sin familie.
7. Problemer med at koncentrere sig om ting, f.eks. at læse eller se fjernsyn.
8. At bevæge sig eller tale så langsomt, at andre mennesker kunne have bemærket det: eller det modsatte, at være så urolig eller rastløs, at du har bevæget dig meget mere rundt end normalt.
9. Tanker om, at du ville have det bedre, hvis du var død, eller tanker om at gøre dig selv fortræd.

Det niende punkt er følsomt og vigtigt. Hvis det er til stede, er det en opfordring til at søge professionel støtte med det samme, uanset den samlede score.

Sådan tager du testen

Det er bedst at tage PHQ-9, når du har et roligt øjeblik og kan reflektere ærligt over de sidste to uger. I min egen rutine prøver jeg det den sidste søndag i måneden, så jeg kan sammenligne noter over tid. Den 14.03.2025 og igen den 29.09.2025 afprøvede jeg en lille læserøvelse: at tage PHQ-9 sammen med en kort stemningsdagbog. Læserne fortalte mig, at dagbogen tilskyndede til mere præcise svar og gjorde mønstre tydeligere (ikke formel forskning, bare praktisk observation).

Scoringssystem

Hvert punkt får en score på 0-3: 0 (slet ikke), 1 (flere dage), 2 (mere end halvdelen af dagene), 3 (næsten hver dag). Læg de ni punkter sammen for at få en samlet score fra 0 til 27. Mange versioner indeholder et opfølgende spørgsmål om, hvor vanskeligt disse problemer har gjort livet eller arbejdet: Dette spørgsmål om "funktionelle vanskeligheder" er ikke en del af den samlede score på 0-27, men det er klinisk meningsfuldt.

Tips til nøjagtighed

• Svar ud fra de sidste 14 dage, ikke hele måneden eller året.
• Hvis dine uger varierer meget, så kig på en kalender eller noter om humøret.
• Hvis en dag var usædvanlig hård (eller usædvanlig god), skal du ikke lade den opveje det overordnede mønster.
• Hvis du støtter en, du holder af, skal du indbyde til rolige omgivelser og en ikke-dømmende tone. Målet er klarhed, ikke perfektion.

Forstå din score

Før intervallerne er der en lille påmindelse: PHQ-9 er et screeningsværktøj, ikke en diagnose. Alligevel kan intervallerne hjælpe dig med at fortolke mønstre og vælge de næste skridt.

Pointintervaller (0-4, 5-9, 10-14, 15-19, 20-27)

• 0-4: Minimale depressive symptomer. Mange mennesker her har stadig gavn af grundlæggende trivselsvaner (søvn, bevægelse, social kontakt). Følg med, hvis du bemærker ændringer.

• 5-9: Milde symptomer. Overvej selvstyrende strategier som regelmæssig motion, konsekvent søvn og adfærdsaktivering (små, belønnende aktiviteter). Hold øje med det hver uge.
• 10-14: Moderate symptomer. Forskningen bruger ofte 10 som en "flag"-score. Det er klogt at tale med en kliniker for at diskutere muligheder, som kan omfatte terapi.
• 15-19: Moderat alvorlig. Overvej kraftigt en professionel evaluering: Strukturerede terapier (f.eks. CBT) hjælper ofte.
• 20-27: Alvorlig. Søg straks klinisk behandling. Sikkerhedsplanlægning og tæt opfølgning kan være vigtig.

Hvornår skal man søge hjælp?

Enhver score kan eksistere sammen med betydelig lidelse. Søg hjælp, hvis: symptomerne varer ved i mere end to uger, du har svært ved at fungere (arbejde, skole, omsorg), eller punkt 9 (selvskadende tanker) er noget andet end "Slet ikke". Hvis du er i USA og har brug for øjeblikkelig hjælp, skal du ringe eller sende en sms til 988. Andre steder skal du kontakte den lokale alarmcentral eller en kriselinje i dit land.

PHQ-9 og GAD-7 sammen

Mange mennesker oplever depression og angst sammen, hvilket er grunden til, at klinikere ofte parrer PHQ-9 med GAD-7 (for generaliseret angst). Brug af begge kan afsløre, om dårligt humør er den vigtigste drivkraft, eller om bekymring, rastløshed og anspændthed er mere centralt. I mit læser-check-in 2025-05-12 viste det sig, at omkring en tredjedel af deltagerne, der screenede moderat på PHQ-9, også screenede moderat eller højere på GAD-7. Dette overlap hjalp dem med at vælge strategier som stimuluskontrol til søvn, adfærdsaktivering til humør og bekymringsplanlægning eller diafragmatisk vejrtrækning til angst. Igen, disse værktøjer vejleder, ikke erstatter, professionel pleje.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Q: Er den PHQ-9 En diagnose?

Det er et valideret screeningsværktøj, der vurderer symptomernes sværhedsgrad. En kliniker overvejer kontekst, historie og udelukkelser.

Q: Hvor ofte skal jeg tage den igen?

Svar: Mange tjekker hver måned, eller når symptomerne ændrer sig. I behandlingssammenhæng er det almindeligt hver 2.-4. uge.

Q: Kan jeg tage det, hvis jeg også er nervøs eller har søvnproblemer?

A: Ja. Den måler stadig depressive symptomer. Brug GAD-7 til angst, og overvej korte søvnskalaer til søvnløshed.

Q: Hvad hvis min score er lav, men jeg stadig har det dårligt?

Svar: Stol på din levede erfaring. Scoren er en optik: Din lidelse fortjener opmærksomhed uanset antallet.

Q: Er den kulturelt følsom?

Svar: PHQ-9 er blevet oversat og valideret på tværs af sprog, men intet værktøj er perfekt. Del kulturelle faktorer med din læge.

Forfatterens note: Jeg er en varmhjertet psykologi-formidler og -forsker.

Ikke sponsoreret: ingen diagnostiske eller terapeutiske påstande her, kun videnskabeligt baseret information og universelle strategier.

Tidligere indlæg: